Forside
Kontakt
45 93 94 00

Byggeleder – ASON A/S

Som byggeleder hos ASON er du den daglige leder ude på byggepladsen.

Du er den, der får tingene til at ske i praksis. Du er tæt på produktionen, tæt på håndværkerne og tæt på de udfordringer, der opstår, når et byggeri skal fungere i hverdagen. Din opgave er at sikre, at der bliver bygget i det tempo, projektet kræver – og at folkene på pladsen performer.

Byggelederen hos ASON er ikke en observatør. Du er den, der styrer dagen, tager fat, når noget skrider, og sikrer, at planer bliver omsat til handling.

Din rolle i praksis

Du har ansvaret for den daglige drift på byggepladsen og for at koordinere arbejdet på tværs af faggrupper.

Det betyder, at du:

  • leder håndværkere og underentreprenører i det daglige
  • sikrer, at arbejdet udføres i den rigtige rækkefølge og i det aftalte tempo
  • forbereder og afholder ugeplansmøder – samt rapporterer tilbage til projektlederen
  • følger op på, at planer overholdes i praksis
  • tager hånd om udfordringer ude på byggepladsen, før de udvikler sig til problemer
  • Har daglig dialog med formændene på pladsen
  • Sikrer, at byggepladsen fungerer optimalt
  • Du oversætter projektlederens planer til virkelighed

Du har et klart ansvar for byggepladsens funktion og fremdrift.

Byggepladsdrift og logistik

Du sikrer, at der er styr på:

  • materialeleverancer
  • logistik på pladsen
  • overdækninger og midlertidige foranstaltninger
  • affaldshåndtering og containere
  • adgangsforhold, orden og sikkerhed

Kort sagt: byggepladsen skal fungere – hver dag.

Planlægning og samarbejde

Du arbejder tæt sammen med projektlederen og bidrager aktivt til:

  • procesplaner
  • periodeplaner
  • ugeplaner

Du er med til at sikre, at planerne er realistiske og kan fungere i praksis, og du følger op på ugeplaner og PPU.

Hvorfor vælge ASON?

Hos ASON får du reelt ansvar og indflydelse. Byggelederen hos os, har meget ansvar og du får mulighed for at gå forrest på krævende byggesager. Det er en mission for os at udvikle talenter inden for byggebranchen. Vi tror på, at dygtige byggeledere udvikler sig bedst, når de får:

  • Ejerskab for egne projekter
  • Tillid og opbakning
  • frihed under ansvar

Spændende og krævende byggesager

Hos ASON arbejder vi ikke kun med standardbyggeri. Du får bl.a. mulighed for at arbejde med:

  • Svanemærkede projekter, hvor dokumentation er en reel disciplin
  • Træbyggerier, hvor materialeforståelse og detaljering er afgørende
  • Specialsager som f.eks.:
    • kirker
    • daginstitutioner
    • projekter med krav til genbrug og materialevalg

Det stiller krav – og gør arbejdet fagligt interessant.

Udvikling og progression

Hos ASON bliver du ikke parkeret i en rolle. Vi tilbyder:

  • faglig og ledelsesmæssig udvikling
  • større og mere komplekse projekter over tid
  • sparring fra projektchef, projektleder og kolleger
  • mulighed for større ansvar og lederroller på sigt

En organisation med høje forventninger – og opbakning

Vi stiller krav til:

  • struktur og overblik
  • ansvarlig økonomistyring
  • Kvalitet i byggeriet

Til gengæld får du:

  • professionelle værktøjer og arbejdsgange
  • kolleger, der tager deres fag alvorligt

Interesseret?

Lyder ovenstående som noget for dig, og kan du se dig selv i rollen som byggeleder hos ASON, så hører vi gerne fra dig.
Send din ansøgning og CV til gert@ason.dk, eller kontakt os, hvis du vil høre mere om stillingen.

Kontakt os

Vi vender tilbage hurtigst muligt.